Bygningskonstruktør

Byggeri og ledelse

Ansvar og arbejde

Som konstruktør kan du blive ansat på bl.a. arkitekttegnestuer eller i ingeniørvirksomheder. Du vil komme til at arbejde med byggeri, for eksempel i form af nybyggeri, renovering og med anlægsarbejde, i form af brobygning eller kloakering. Du vil også kunne komme til at arbejde sammen med overordnede teknikere i forbindelse med projektering og byggeledelse. Ved projekteringen forbereder man byggeriet eller anlægsarbejdet. I denne fase arbejder man ofte sammen med arkitekter, der laver skitser til byggeri, og med ingeniører om de tekniske beregninger af konstruktionerne.

Konstruktøren udarbejder detaljerede planer, tegninger og beskrivelser og vælger materialer. En stor del af tegne- og projekteringsarbejdet foregår ved hjælp af it. Det kaldes cad (computer aided design). Ud over at lave tilbudsbilag, beskrivelser, tidsplaner og tilbudslister, kan de også deltage i besigtigelser, formøder og licitationer, eller de kan indhente tilbud hos underentreprenører.

Dine kompetencer

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder 
  • Er interesseret i matematik og tegning
  • Er interesseret i sprog (engelsk og dansk)
  • Kan samarbejde
  • Kan arbejde omhyggeligt og præcis
  • Er interesseret i planlægning 

Karriere og fremtid

Nogle konstruktører vil kunne finde arbejde som beregnere, f.eks. hos en entreprenørvirksomhed. De kender byggeprocessen, og ud fra priser på materialer og arbejdsløn udregner de nøje, hvad et byggeri vil koste. Udregningerne bliver brugt, når entreprenøren skal give tilbud på et bygge- eller anlægsarbejde.
Beskæftigelsesmulighederne i byggebranchen varierer efter landsdel, dog er ledigheden for konstruktører for tiden lav og beskæftigelsesmulighederne gode, hvilket giver gode muligheder for at vælge den arbejdsplads der passer dig bedst. Du har også gode muligheder for at blive selvstændig og starte egen virksomhed, eks. en tegnestue eller som rådgiver indenfor byggeri.

Hvorfor konstruktør

Som uddannet konstruktør har du gode muligheder for at specialisere dig indenfor det felt, du brænder mest for. Der er efterspørgsel efter færdiguddannede og du har desuden god mulighed for at starte som selvstændig. Det kommer an på, hvad du helst vil arbejde med. Det kan enten være det praktiske arbejde , hvor du bruger dine hænder, eller hvor du primært arbejder med rådgivning. Med de mange muligheder uddannelsen åbner for, har du gode mulighed for at skræddersy din karriere, som det passer bedst til dig. Hvis du brænder for faget og kan se dig selv i de arbejdsopgaver, der beskrives herover er en uddannelse som konstruktør vejen for dig. 

Navn
Bygningskonstruktør

Uddannelsestype
Professionsbachelor-uddannelse

Varighed
3½ år

Adgangskrav
Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse. Desuden specifikke adgangskrav

Økonomi
SU

Relaterede uddannelser
Ingeniør, Teknisk isolatør, Teknisk designer, IT-teknolog

Uddannelsessteder

Virksomheder
Med ansatte inden for denne uddannelse

Sådan søger du

Du kan med fordel søge uopfordret, da det viser både engagement og interesse. Selv hvis virksomheden ikke har plads i øjeblikket, er dine chancer for at blive taget i betragtning bedre, hvis du allerede har vist at du er interesseret.

Tag kontakt til virksomheden gennem deres hjemmeside og hør nærmere.

Står du og mangler en praktik – eller læreplads?

Maskinmester? Industritekniker? Eller noget helt tredje? Se hvilke virksomheder, der i øjeblikket har frie pladser og måske søger efter netop en som dig!

Klik her