Serviceassistent

Kundepleje og kammeratskab til søs

Ansvar og arbejde

Med en uddannelse som serviceassistent, kan du arbejde på skibe, færger, krydstogtskibe og boreplatforme i verdens have. Du kan komme til at arbejde i jobs lige fra køkkenet til administration, kahyt- og passagerservice. Du vil komme til at arbejde meget med mennesker og kundehåndtering. Hverdagen kan være travl og det er derfor vigtigt at du kan holde et overblik og arbejde under pres. 

Dine kompetencer

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Kan bevare overblikket - også når der er travlt
  • Er praktisk anlagt
  • Har lyst til at arbejde med dine hænder
  • Forstår god hygiejne på en arbejdsplads
  • Kan arbejde alene og sammen med andre
  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Er imødekommende og kan arbejde med andre mennesker 
  • Er kreativ

Karriere og fremtid

Med en uddannelse som serviceassistent, kan du vælge mellem mange arbejdspladser inden for den maritime verden. For eksempel både på færger - både store og små, handelsskibe og arbejdspladser på havet - både i Danmark og internationalt. Du kan se frem til en anderledes hverdag på havet med muligheden for at sejle rundt på verdenshavene og opleve verden.

Kok, køkkenmedhjælper, messemænd, køkkenchef, bager, food and beverage manager, purser, stewardesse/steward, kahytsjomfruer, kioskmedarbejdere m.fl. er alle sammen uddannelser du vil møde på din arbejdsplads. 

Hvorfor serviceassistent?

Som serviceassistent har du mulighed for, at arbejde på mange forskellige arbejdspladser. Du har gode muligheder for at videreuddanne dig til blandt andet Gastronom, kok eller køkkenchef. Du vil også have gode muligheder for at selje med rundt i verden, på de international have og lære en masse. Så hvis du brænder for gastronomi og livet til søs er serviceassistentuddannelsen lige noget for dig. 

Navn
Serviceassistent

Uddannelsestype
Erhvervsuddannelse

Varighed
2 år - 2 år, 6 mdr.

Adgangskrav
9./10. klasse eller tilsvarende + bestået i dansk og matematik

Økonomi
SU og elevløn

Relaterede uddannelser
Gastronom, Administration

Uddannelsessteder

Virksomheder
Med ansatte inden for denne uddannelse

Virksomheder
Med elever/lærlinge inden for denne uddannelse

Sådan søger du

Du kan med fordel søge uopfordret, da det viser både engagement og interesse. Selv hvis virksomheden ikke har plads i øjeblikket, er dine chancer for at blive taget i betragtning bedre, hvis du allerede har vist at du er interesseret.

Tag kontakt til virksomheden gennem deres hjemmeside og hør nærmere.

Står du og mangler en praktik – eller læreplads?

Maskinmester? Industritekniker? Eller noget helt tredje? Se hvilke virksomheder, der i øjeblikket har frie pladser og måske søger efter netop en som dig!

Klik her