Teknisk designer

Mødet mellem arkitekt og ingeniør

Ansvar og arbejde

Som teknisk designer vil meget af dit arbejde komme til at foregå i samarbejde med ingeniører, arkitekter og andre fagfolk, hvor du bliver bindeledet mellem dem, der står for planlægning, og dem, der udfører det konkrete arbejde. Det kan fx være i regionernes og kommunernes tekniske forvaltninger, ministerierne, forsyningsvirksomhederne og rådgivende ingeniørvirksomheder.

For at blive en god teknisk designer skal du have både kreative evner og teknisk forstand. Du skal være god til at samarbejde med andre, holde styr på ting og have flair for matematik og tegning. Er du allerede håndværker, er det kun en fordel. Især hvis du vælger specialet bygge & anlæg, for så kender du jo byggebranchen på forhånd.

Dine kompetencer

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Har lyst til at arbejde med it og teknik
  • Er god til matematik
  • Har sans for formgivning og design
  • Kan arbejde kreativt
  • Har fokus på kvalitet og detaljer
  • Er god til fremmedsprog
  • Kan samarbejde med andre

Som teknisk designer, skal du have en passion for at føre pennen, både på papir og digitalt. Du skal kunne have kvalitet for øje og være god til at samarbejde, da en stor del af arbejdet foregår i forbindelse med andre. Når du planlægger og løser opgaver, skal du være god til at lytte og forstå. Så hvis du brænder for at tegne, kan samarbejde og kommunikere godt med andre, er denne uddannelse lige for dig. 

Karriere og fremtid

Når du er færdig som teknisk designer, har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:

Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere. 

Hvorfor teknisk designer

Med en uddannelse som teknisk designer har du et bredt udvalg af videreuddannelser og specialiseringer, du kan tage efterfølgende. Afhængig af dine kompetencer, interesser og din passion har du derfor muligheden for at skræddersy din karriere inden det felt, du føler mest for. Hvis du kan se dig selv i de efterspurgte kompetencer og brænder for at designe, skabe og bruge dine hænder, er denne uddannelse den perfekte til dig. 

Navn
Teknisk designer

Uddannelsestype
Erhvervsuddannelse

Varighed
3 år 6 måneder

Adgangskrav
9./10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik

Økonomi
SU og elevløn

Relaterede uddannelser
Administration, IT-teknolog, Speditør, Konstruktør

Uddannelsessteder

Virksomheder
Indenfor denne uddannelse

Uopfordret ansøgning

Du kan med fordel søge uopfordret, da det viser både engagement og interesse. Selv hvis virksomheden ikke har plads i øjeblikket, er dine chancer for at blive taget i betragtning bedre, hvis du allerede har vist at du er interesseret.

Tag kontakt til virksomheden gennem deres hjemmeside og hør nærmere.

Står du og mangler en praktik – eller læreplads?

Maskinmester? Industritekniker? Eller noget helt tredje? Se hvilke virksomheder, der i øjeblikket har frie pladser og måske søger efter netop en som dig!

Klik her