Ingeniør

Produktion, planlægning og proces

Ansvar og arbejde

Som ingeniør vil du komme til at beskæftige dig med ingeniørvidenskab såsom: konstruktion, produktion og produkter og planlægning og styring af proces, og du vil have rigtig gode bekæftigelsmuligheder iden for et af verdens mest globale erhverv. I løbet af uddannelsen har du også  mulighed for at målrette dit studie mod det maritime. Dine arbejdsopgaver kan både dreje sig om den tekniske drift af skibe, design og ombygning eller innovation af klimavenlige løsninger til industrien. Hertil har du også gode muligheder for at komme til at arbejde inden for it og teknik. 

Dine kompetencer

  • Dygtig til matematik og fysik
  • Gode planlægnings- og organiseringsevner
  • Stort overblik
  • En adgangsgivende uddannelse

Karriere og fremtid

Som ingeniør kan du vælge mellem diplomingeniøruddannelsen på 3 ½ år eller civilingeniøruddannelsen på 5 år. En bacheloruddannelse inden for et af ingeniørfagene kan give dig baggrund for at overskue og løse tekniske og naturvidenskabelige problemstillinger. Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør.
Du kan som færdiguddannet arbejde med alt fra konstruktion af synlige ting som en metro eller en bro til udvikling af internettet eller konstruktion af materialer på nano-skala niveau. Fælles for uddannelserne er, at naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi giver dig en videnskabelig basis for at løse de tekniske problemstillinger. Vælger du diplomvejen kan du specialisere dig som skibsingeniør ved at vælge DTU’s forløb indenfor maritim teknik. Ellers er relevante studieretninger fx elektro, kemi, IT eller produktion.
På civilingeniøruddannelsen kan du også specialisere dig som skibsingeniør ved at vælge DTU’s forløb indenfor maritim teknik. Andre relevante studieretninger er blandt andet miljøteknologi, kemi og teknologi, fysik og nanoteknologi, informationsteknologi og maskinkonstruktion. Der findes mange ingeniører inden for det maritime erhverv, og du kan få job både hos rederier, skibsværfter, rådgivende ingeniørvirksomheder, hos Søfartsstyrelsen eller Søværnet. Du har rig mulighed for at specialisere dig yderligere eller blive udstationeret i udlandet.

Hvorfor ingeniør

Med en ingeniøruddannelse har du rigtig mange mange mulige veje du kan tage din uddannelse og fremtidige karriere. Sammen med en rigtig høj beskæftigelse, god løn og rig mulighed for at specialisere dig, vil en uddannelse inden for dette felt, var et solidt karrierevalg. Så hvis du kan se dig selv i faget som ingeniør, kan se dig selv i de efterspurgte kompetencer og drømmer om et job med en nuanceret hverdag med ansvar, er uddannelsen som ingeniør lige noget for dig. 

Navn
Ingeniør

Uddannelsestype
Professionsbachelor-uddannelse

Varighed
3½ år

Adgangskrav
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav

Økonomi
SU

Relaterede uddannelser
Automation , Energiteknolog, IT-teknolog, Konstruktør

Virksomheder
Indenfor denne uddannelse

Uopfordret ansøgning

Du kan med fordel søge uopfordret, da det viser både engagement og interesse. Selv hvis virksomheden ikke har plads i øjeblikket, er dine chancer for at blive taget i betragtning bedre, hvis du allerede har vist at du er interesseret.

Tag kontakt til virksomheden gennem deres hjemmeside og hør nærmere.

Står du og mangler en praktik – eller læreplads?

Maskinmester? Industritekniker? Eller noget helt tredje? Se hvilke virksomheder, der i øjeblikket har frie pladser og måske søger efter netop en som dig!

Klik her