Industrimontør

En mester i metal og montage

Ansvar og arbejde

Vedligeholdelse og reperation er nøgleordene for denne beskæftigelse. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver og maskiner, både på land, men især også til søs. En vigtig del af arbejdet går nemlig ud på at kunne reparere skibe under sejllads, så last kan nå frem og deadlines overholdes. 
Dette kan inkludere vedligeholdelse af alt fra motorer på store tankere til køleanlæg i fiskekuttere. En industrimontørs hverdag og ansvar kan derfor variere alt efter om han befinder sig på land eller til søs, hvilken type af skib han befinder sig på og hvilke opgaver der kræver hans opmærsomhed. 

Dine kompetencer

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Har lyst til at arbejde med it, teknik og mekanik
  • Kan bruge viden om teknik til at løse praktiske opgaver
  • Har god fysik
  • Er indstillet på ofte at arbejde i dårlige arbejdsstillinger, som kan belaste arme, ben og ryg
  • Er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder 
  • Er søstærk og klar til at deltage i hverdagen og arbejdsopgaverne på et skib

Karriere og fremtid

Udsigterne ift. beskæftigelse er gode. industrimontører er næsten altid ansat på et af de mange skibsværfter i Danmark. Selve arbejdet foregår for det meste på de forskellige skibe. Som industrimontør kan du blive selvstændig ved fx at have dit eget motorværksted.
Når du er færdig med industrimontøruddannelsen, har du flere muligheder for videreuddannelse, hvor du kan søge optagelse på følgende erhvervsakademiuddannelser:
Du kan også videreuddanne dig inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Du skal opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse. Hvis du ikke allerede har opnået disse, fx i din erhvervsuddannelse, skal du supplere.

Hvorfor industrimontør

Med en færdig uddannelse som industrimontør, har du gode job- og karrieremuligheder, med høj løn og høj beskæftigelse. Din arbejdsplads kan variere fra værksteder til skibe, hvilket også giver dig rigtig gode muligheder for at rejse, hvis du har lyst til at komme ud og se verden. Så hvis du kan lide at bruge dine hænder, du brænder for faget, og du kan se dig selv i de kompetencer, der efterspørger, er denne uddannelse et et solidt valg for dig.  

Navn
Industrimontør

Uddannelsestype
Erhvervsuddannelse

Varighed
3 - 5 år

Adgangskrav
9./10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik

Økonomi
SU og elevløn

Relaterede uddannelser
Industrioperatør, Industritekniker, Skibsmaskinist, Skibsmontør

Virksomheder
Indenfor denne uddannelse

Uopfordret ansøgning

Du kan med fordel søge uopfordret, da det viser både engagement og interesse. Selv hvis virksomheden ikke har plads i øjeblikket, er dine chancer for at blive taget i betragtning bedre, hvis du allerede har vist at du er interesseret.

Tag kontakt til virksomheden gennem deres hjemmeside og hør nærmere.

Står du og mangler en praktik – eller læreplads?

Maskinmester? Industritekniker? Eller noget helt tredje? Se hvilke virksomheder, der i øjeblikket har frie pladser og måske søger efter netop en som dig!

Klik her