Elektriker

En uundværlig fagmand

Ansvar og arbejde

Med en uddannelse som elektriker vil dit arbejde være med med elektriske anlæg. Du får kompetencerne til at installere, reparere og vedligeholde computerstyrede el-systemer både i industrien og i boliger. 

Som elektriker kan du desuden fungere som rådgiver i valget af elektriske løsninger og alt efter dit specialefelt, kan du også arbejde med automatik og robotter eller f.eks. med havvindmøller på offshore installationer.

Dine kompetencer

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Kan arbejde omhyggeligt og præcist
  • Har logisk sans
  • Har normalt farvesyn
  • Er god til matematik
  • Kan læse og forstå arbejdsbeskrivelser og arbejdstegninger
  • Kan udarbejde dokumentation i forbindelse med dit arbejde
  • Kan sætte dig ind i love og regler inden for området
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • Er serviceminded

Karriere og fremtid

Som uddannet elektriker kan du arbejde mange forskellige steder og inden for lige så mange brancher. Du har derfor mulighed for at lade dine personlige interesseområder bestemme, i hvilken branche du vil søge job. Som elektriker kan du få job i offentlige og private virksomheder eller hos en privat elinstallatør. Du kan komme til at lave mange forskellige ting, alt efter hvilket speciale du vælger. De mest almindelige arbejdsområder er belysning i byggeri og styring af it-, telefon- og overvågningsanlæg. 
Du har også rig mulighed for at videreuddanne dig evt. som: Miljø, IT, energi eller automationsteknolog, eller inden for en erhvervsakademiuddannelse efter eget valg. Til sidstnævnte skal du dog opfylde uddannelsens adgangskrav, dvs. have opnået de specifikke fag og niveauer, som den enkelte uddannelse kræver, inden du søger optagelse

Hvorfor elektriker

Uddannelsen åbner rigtig mange døre og da du kommer til at arbejde med et så bredt udvalg af opgaver, kommer du også til at være meget fleksibel i forhold til din fremtidige arbejdsplads. Den høje efterspørgsel betyder også at du har rig mulighed for at komme til at arbejde internationalt, hvis du gerne vil ud og se verden i forbindelse med din karriere. Hvis du brænder for faget og har de kompetencer, der skal til er denne uddannelse et sikkert sats for at blive en uundværlig del af fremtidens maritime arbejdsstyrke. 

Navn
Elektriker

Uddannelsestype
Erhvervsuddannelse

Varighed
3-5 år

Adgangskrav
9./10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik

Økonomi
SU og lærlingeløn

Relaterede uddannelser
Automation , Energiteknolog, Ingeniør, IT-teknolog

Uddannelsessteder

Virksomheder
Indenfor denne uddannelse

Uopfordret ansøgning

Du kan med fordel søge uopfordret, da det viser både engagement og interesse. Selv hvis virksomheden ikke har plads i øjeblikket, er dine chancer for at blive taget i betragtning bedre, hvis du allerede har vist at du er interesseret.

Tag kontakt til virksomheden gennem deres hjemmeside og hør nærmere.

Står du og mangler en praktik – eller læreplads?

Maskinmester? Industritekniker? Eller noget helt tredje? Se hvilke virksomheder, der i øjeblikket har frie pladser og måske søger efter netop en som dig!

Klik her